Dette site er i arkiv tilstand og bør ikke aktivt benyttes!


Debat
6   18

Teknologiforståelse som mål eller middel

I øjeblikket er der stor debat om Teknologiforståelse som faglighed i folkeskolen - og hvorvidt Teknologiforståelse er midlet eller målet set i et dannelsesperspektiv.

Jeg har været lærer i mange år, men har for nyligt skiftet branche. Hvis jeg stadig var lærer i folkeskolen, ville jeg helt sikkert være kritisk over at skulle undervise i Teknologiforståelse, fordi jeg ikke ville føle mig klædt på til opgaven. Jeg ville føle, at min faglighed ikke rakte til at arbejde med emnet i praksis. At jeg skulle kompetenceløftes og bruge megen tid på at sætte mig ind i teknologiske termer og arbejde med teknologier og kodning. Jeg ville argumentere for, at denne faglighed bliver integreret på bekostning af andre vigtige fagligheder. Det ville måske også stresse mig lidt, da jeg i forvejen har en klasse med 27 elever med forskellige behov, som jeg også skal favne i min undervisning. Det vil kræve dyrebar tid og overskud at sætte sig ordentligt ind i det nye stof.

Jeg må dog tilstå, at på nuværende tidspunkt er jeg begyndt at se vigtigheden af denne faglighed og det bagvedliggende dannelsespotentiale. Vi skal huske, at det er ikke målet at gøre eleverne til programmører og multimedia designere. Det har vi specifikke uddannelser til. 

Elisa Nadire Caeli beskriver så fint i bogen ”Teknologiforståelse” fra Aarhus universitetsforlag. At når eleverne har fysik eller musik, er det ikke målet at gøre eleverne til professionelle fysikere eller musikere. Hun mener, at er målet, at børn skal kunne forholde sig kritisk til teknologien ved at arbejde med teknologien. 

De fleste elever er allerede aktive brugere og medproducenter af forskellige teknologier og bruger flittigt de sociale medier. Derfor skal børn lære at afkode og forstå de forskellige sociodigitale teknologiernes betydning i samfundet, så de kan være oplyste og medskabende i den fremtidige udvikling.

Artiklen fortsætter under banneret

Børn og unge skal kunne tage ansvar for deres digitale fodspor og tage kvalificerede valg omkring brugen af deres personlige informationer. De skal forstå, at det kan have konsekvenser for dem selv - men også for andres liv og fremtid. Helt konkret skal de vide, at de kan foretage valg vedrørende brug af deres personfølsomme data ved at gå ind i Privatlivsindstillingerne i deres foretrukne apps. 

Børn og unge skal lære at kunne gennemskue, hvordan indsamling af data kan føre til unødig censur og adfærdsmanipulering. Eksempelvis at den information de læser på de sociale medier, kan være Fake News eller kan være skabt af robotter, som kan imitere menneskelig adfærd. Disse Bots kan også skrive til personlige beskeder til brugerne.

Eleverne skal forstå, hvordan deres demokratiske rettigheder påvirkes, når de laver søgninger, giver Likes og generelt foretager valg på nettet. Hvordan software som cookies kan være med til at bestemme deres adfærd og nudge dem i bestemte retninger, fordi de bliver eksponeret for yderligere af det indhold, de liker.

Det er da både smart og tidsbesparende, at vores musiktjenester kommer med forslag baseret på præferencer. At streamingtjeneste allerede har sat gang i næste afsnit af den serie, du ser. At Instagram og Facebook kun viser de nyheder, som du gerne vil se. 

Problemet opstår, når man som forbruger ikke er opmærksom på og vurderer konsekvenserne af dette. Vi skal vide, at apps tracker os hele tiden og gemmer vores data, så de kan forbedre vores oplevelse og målrette produkterne. Vores input skaber en algoritme, som eksponerer os mod én type indhold, men begrænser vores tilgang til andet. 

Derfor er det midlet og ikke målet at kunne arbejde med teknologien. Eleverne skal arbejde ”hands-on” og eksempelvis vide, hvordan en app-udvikler tænker, når han/hun skal skabe en App. Det er betydningsfuldt som forbruger at vide, hvilke overvejelser der ligger bag, når man benytter sig af vanedannende teknologier.

Folkeskolens formål er netop at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund af frihed og folkestyre. Derfor kan jeg ikke se en vej uden om et større fokus på teknologiforståelse. 

Hvordan og hvorledes det skal være en del af skoleskemaet er, så vidt jeg ved, endnu ikke på plads. Men jeg ser en klar fordel i at bruge fagdage eller faguger til formålet, hvor eleverne kan fordybe sig i viden og på den måde skabe en mere kvalificeret læreproces.

Dette giver også lærerne mulighed for at byde ind, hvor deres kompetencer er stærkest. Det vil give mulighed for flere hænder, og lærerne har mulighed for at være en del af hinandens undervisning og lære af hinanden.   

Teknologiforståelse rummer et stort dannelsespotentiale, hvor eleverne gennem viden og erfaringer fra de iterative designprocesser får mulighed for at tage stilling på et informeret grundlag, forstå den digitale udvikling og være med til at påvirke den i fremtiden - for deres egen og samfundets skyld. 

 


Kommentarer


{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Kommentaren er slettet
Kommentarer er deaktiveret

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ