Ministeriet: Aarhus Kommunes håndtering bør også kigges efter i sømmene
Det er ikke tilstrækkeligt med en uvildig undersøgelse af forhold på Søndervangskolen. Aarhus Kommunes håndtering af anklagerne gennem årene bør også undersøges, lyder det nu fra Undervisningsministeriet.
"Styrelsen anmoder om, at Aarhus Kommune udvider den iværksatte uvildige undersøgelse af Søndervangsskolen til at omfatte kommunens samlede håndtering af sagen".
Sådan skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) under Børne- og Undervisningsministeriet her til aften i en henvendelse til Aarhus Kommune.
Udover at opfordre til at en kommende uvildig undersøgelse udvides til også at kigge forvaltningens håndtering efter i sømmene, kræver styrelsen svar på 15 konkrete spørgsmål vedrørende forhold, som især er kommet frem i Folkeskolens dækning.
Er der anledning til ansættelsesmæssige foranstaltninger?
Artiklen fortsætter under banneret
Stuk ønsker i sin nye henvendelse svar på, hvad byrådet i landets næststørste kommune har gjort for at undersøge den påståede snyd på Søndervangsskolen, siden det kom frem i medierne, og hvad Aarhus-politikerne har gjort for at undersøge, om der også finder snyd sted på andre af kommunens skoler.
Kommunen skal også svare på, om "der er anledning og grundlag" for "ansættelsesmæssige foranstaltninger i forhold til en eller flere ansatte i kommunen, herunder navnlig på Søndervangskolen".
I styrelsens anmodning kan man også læse, at det er "brud på tavshedspligt efter straffeloven", hvis relevante lærere er blevet informeret om, hvilke fag 9.-klasserne er udtrukket til afgangsprøve i før tid.
Styrelsen skriver desuden, at det er "i strid med kommunens oplysningspligt", at styrelsen ikke er blevet informeret om, at forvaltningen både i 2017 og 2019 valgte at sætte skolens prøver under tilsyn.
Styrelse: Er lærerne blevet spurgt?
Styrelsen spørger også konkret ind til langt hovedparten af de anklager, som er frembragt i Folkeskolens afdækning af anklagerne.
Her ønsker man blandt andet svar på, "hvilke overvejelser har kommunen gjort sig" i forhold til, at forvaltningen er informeret om, at Martin Haaning i 2016 imod folkeskoleloven udarbejdede klager for eleverne.
Styrelsen kræver også svar på, hvordan kommunen har forsøgt at sikre sig mod, at "lærere ikke uretmæssigt forbereder elever til de mundtlige prøver", og hvordan kommunen forholder sig til de nyeste anklager om, at skolen bevidst forsøger at påvirke eleverne til at svare positivt i de årlige trivselsmålinger.
Slutteligt skal Aarhus Kommune også vende tilbage med en præcis angivelse af, hvilke prøver gennem årene der er risiko for, at der har været snydt med, og hvilke foranstaltninger kommunen har truffet beslutning om for at sikre sig, at afholdelsen af de kommende prøver fremover sker i overensstemmelse med prøvereglerne?
I den forbindelse vil styrelsen også vide, hvordan kommunen sikrer sig, at Søndervangsskolens ledelse varetages betryggende både i forhold til regler og såkaldt 'decorum', dvs. kravet om at man agerer sig passende i forhold til sin offentlige stilling.
Undlod tre gange at oplyse ministeriet om anklager
Af redegørelsen fra sidste onsdag fremgår, at Aarhus Kommune - trods tre meget oplagte anledninger - aldrig har informeret Børne- og Undervisningsministeriet om de alvorlige anklager om snyd, eller at kommunen ad to omgange har besluttet at sætte skolens prøver under tilsyn.
I 2018 var skolem tæt på at blive sat under ministerielt tilsyn. Det år havde ministeriets screening af skolernes resultater i de nationale test vist, at Søndervangskolen var en af de skoler i landet, der var længst fra målsætningen om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode læsere. Derfor kontaktede ministeriet forvaltningen og bad om en redegørelse om Søndervangskolen. I den fremhævede forvaltningen ifølge ministeriet "skolens positive karakterudvikling ved 9. klasseprøverne (…) som et argument for, at de skulle undtages et evt. tilsyn". Styrelsen undlod herefter at sætte skolen under tilsyn.
Tidligere ansatte har anklaget Søndervangskolens ledelse for imod reglerne at have givet alle sine afgangselever ekstra tid ved læse- og retskrivningsprøven i 2016 og 2017.
De fortæller også, at ledelsen har afsløret udtræksfagene lang tid før, at det er tilladt, så lærerne kan omlægge undervisningen til fordel for de udtrukne fag. Tidligere lærer på skolen Martin Haaning har desuden fortalt, at han og andre lærere har hjulpet eleverne langt ud over det tilladte op til de mundtlige prøver - og at dette er sket på forventning fra ledelsen. Ligesom han også har fortalt, at han med ledelsens accept 'fabrikerede' elevklager i 2016.
Senest kunne Folkeskolen i går fortælle, at skolen også anklages for at fifle med både elevtrivselsmålingerne og forældretilfredshedsundersøgelserne.
Styrelsen har givet Aarhus Kommune præcist to uger til at vende tilbage med svar på de mange spørgsmål.
Lørdag beskrev Folkeskolen, at der efter kommunens redegørelser stadig står mange ubesvarede hen - og redaktionen fandt også decideret misinformation i kommunens redegørelse.
Aarhus Kommune har siden sendt en række skriftlige svar til redaktionen.
MERE OM EMNET